Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

December er årets mest forventningsfulde måned. Mørket ligger tæt, men i køkkenet tænder vi lys og begynder at lave mad, der dufter af noget, vi kender. Det er her, julen flytter ind. Ikke kun i kalenderen, men i smagene. I krydderierne, i tilberedningen og i de retter, vi vender tilbage til år efter år. Vi laver ikke nødvendigvis noget nyt, men vi gør os umage. Råvarerne er en blanding af det lagrede, det konserverede og det særligt udvalgte. Noget har ligget længe. Noget er gemt til netop nu. Det er nu, vi laver mad, der både smager af årstid – og af tradition.
Vi kan få det meste hele året, men det betyder ikke, at det smager, som det skal.
Når råvarer får lov at modne færdigt i deres egen rytme og blive høstet, når de faktisk er klar, kan du smage forskellen.
Samtidig følger der ofte et lavere klimaaftryk og mindre transport med.
Her er fem gode grunde til at spise efter sæsonen:
I december handler det ikke kun om, hvad vi spiser – men om hvordan og hvorfor.
Smagene bliver dybere, retterne rigere, og måltiderne får en særlig betydning.

Fire råvarer, der for alvor markerer december:
Rødkål er for mange selve smagen af jul. Langsomt braiseret med syre og sødme bliver den både dyb og rund – og står som modspil til de fede retter.
Men også grønkål og hvidkål spiller en vigtig rolle. De kan både være friske, bitre og sprøde – eller bløde, søde og varme. Kål er det, der giver balance på julebordet.
Ingen jul uden sild.
Den salte og syrlige fisk skærer igennem fedmen og giver måltidet lethed. Karry, løg, krydderier og eddike – det er smage, vi vender tilbage til år efter år. Samtidig er fisk fra de kolde farvande stadig blandt de bedste råvarer, vi har – både i smag og bæredygtighed.
Midt i det klassiske finder bælgfrugterne deres plads.
De giver fylde og mæthed – og gør det muligt at tænke grønnere, også i december.
Linser og bønner kan tage imod julens krydderier og spille sammen med både syre, fedme og sødme.
Hasselnødder og valnødder er i sæson og spiller en større rolle, end man måske tror. De tilfører fedme, struktur og en let bitterhed, der balancerer det søde og det tunge.
Rist dem, hak dem, eller brug dem i både det salte og søde køkken – de løfter alt fra kål til desserter.
Husk også, at når december bliver tung, har vi brug for noget, der skærer igennem. Appelsiner, citroner og klementiner bringer syre, friskhed og duft ind i køkkenet. De spiller op mod fedme og sødme – og giver balance til julemåltidet.
Mange af julens klassiske smage opstår gennem forædling.
Saltning, syltning og lagring har historisk været nødvendige teknikker i vintermånederne, men i dag er de blevet en del af det, vi forbinder med jul.
Det er derfor, vi spiser syltede sild, rødkål, lagrede råvarer og retter, der har fået lov at udvikle sig over tid.
Smagen ligger ikke kun i råvaren, men i det arbejde, der er gjort forud.
December er måneden, hvor vi gentager os selv – med glæde. Vi laver de samme retter, bruger de samme krydderier og dækker bordet på samme måde som sidste år.
Ikke fordi vi ikke kan finde på nyt, men fordi det er her, maden også bærer noget andet: minder, forventning og fællesskab.
Det betyder ikke, at vi ikke må justere, forbedre eller tænke grønnere. Men det betyder, at vi ved, hvad vi vender tilbage til.
Og måske er det netop det, december kan: At lade maden være noget, vi deler, ikke bare noget, vi spiser.
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.