Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Meyers’ formål er betingelsesløst værtskab. Vi bruger vores erfaring og ressourcer til at skabe håb, muligheder og fællesskab – også for dem, der ikke føler sig inviteret med til bords.

Som formålsdrevet virksomhed kan vi ikke nøjes med at måle på, hvordan vi klarer os økonomisk. Vi vil sikre endnu bedre mål for medarbejder- og kundetilfredshed, end vi har i dag. Og vi vil udvikle nye systematikker for, hvordan vi arbejder med værtskab, velsmag, at bekæmpe social ulighed og for, hvordan vi skaber værdi for vores samarbejdspartnere og følgere. Vores aftryk inden for alt, hvad der handler om bæredygtighed, er vi allerede godt i gang med at måle på.
“Betingelsesløst værtskab er en tilstand, en måde at anskue tilværelsen på, en forhåbning.“
— Claus Meyer
Fundamentet for det hele er vores formål. Meyers har været en formålsdrevet virksomhed, siden Claus Meyer grundlagde den for mere end 30 år siden. Vores formål skal give et fælles billede af, hvor vi er på vej hen som virksomhed. Kort sagt; hvad vores retning er i de kommende år.
Vi tror på vores kollegaers, kammeraters og medborgeres evne og vilje til at bidrage til udviklingen og realiseringen af de forandringer, som er nødvendige – i vores virksomhed såvel som i verden omkring os. Betingelsesløst værtskab er en tilstand, en måde at anskue tilværelsen på, en forhåbning.

"Ordet skaber, hvad det nævner”, skrev Grundtvig. Meyers blev grundlagt, da en ung mand for mange år siden så nye muligheder i den danske madkultur. Han italesatte potentialerne og gav sig i kast med at folde dem ud. Det arbejde vil vi fortsætte.
Vi vil løse de opgaver, vi kender, på en måde der er til glæde og gavn for flere, og vi vil engagere os i nye opgaver, hvor vi mener, at vores indsats kan gøre en forskel. Som mennesker og som virksomhed er det vores opgave at påtage os et voksende værtskab i verden.
“When you have more than you need, build a longer table, not a higher wall”, lyder et amerikansk ordsprog. Der går ikke en dag, uden at vi spørger os selv, hvordan vores erfaringer og ressourcer kan blive en kilde til håb og muligheder for dem, som ikke føler sig inviteret med til bords.
Vi vil aldrig vende ryggen til lommer af elendighed. Vi tror på vores kollegaers, kammeraters og medborgeres evne og vilje til at bidrage til udviklingen og realiseringen af de forandringer, som er nødvendige – i vores virksomhed såvel som i verden omkring os. Betingelsesløst værtskab er en tilstand, en måde at anskue tilværelsen på, en forhåbning.

Vi er konstant på jagt efter en chance for at løfte smagen til det næste niveau. Denne tilgang hviler i respekten for det faglige mesterskab, mesterlæren, men også i troen på, at enhver kollega, uanset positionen i køkkenet, konditoriet eller bageriet, i sig har kimen til at bidrage med noget genialt. Vi er opmærksomme på smagens transformerende kraft. Dens evne til at forføre.
Vi var aldrig lykkedes i Vridsløselille eller i Bolivia, hvis det alene havde handlet om at lære nogen at lave noget bestemt mad. Når vi tager velsmagen alvorligt, skaber vi nye muligheder, flere færdigheder og større oplevelser. Vi udvikler menneskeligt talent.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.