Oktober er syltetid

Polenta kan tage mange former. Her bliver den til en luftiggrød, hvor knoldselleri og hasselnøddemælk giver en silkeblødstruktur og en god smag af seller. Hvis du ikke lige har kantareller, så top med andre stegte svampe eller grøntsager.Server den som et frokost- eller aftensmåltid i sig selv, evt.med ristet brød til.

Den italienske polenta går godt i spænd med de nordiskegule ærter i denne cremede grød, der minder lidt omoplevelsen ved at spise risotto. Du kan toppe med alverdenssprøde grøntsager. Her bruger vi majs, bronzefennikel og snittebønner. De ses sjældent i supermarkeder, men fås hos mange grønthandlere. Almindelige grønne bønner eller voksbønner kan bruges i stedet.

Når lystfiskerne om foråret drager ud til vores kyster for at fange hornfisk, er der få der ved, at de følger en årtusind gammel tradition i det her land. Siden stenalderen har vi kastet os over denne fisk, når den om foråret svømmer ind fra Atlanten gennem de danske sunde for at gyde på lavt vand i maj og juni. Da fiskens kød er uhyre velsmagende og sundt, burde vi spise meget mere af den end vi gør. Denne opskrift kombinerer hornfisken med en anden sæsonær yngling, rabarberen.

Man kan efterhånden få spidskål det meste af året. Men den danske, som er tilgængelig fra slutningen af april, er værd at vente på. Her er det den flotte røde udgave, der bliver vendt med friske urter og forårsløg, der først grilles og derefter syltes; det giver en dejlig afrundet smag med både røg, syre og sødme. Server salaten som tilbehør til fjerkræ eller skindstegt fisk.

Fjordrejer er al den tid værd, det tager at pille dem. Men de kan også friteres og spises med skal og det hele. Det er decideret vanedannende som snack, og her giver det crunch til de bløde, pillede rejer og den dampede spidskål. Dildolien skal laves i en vis mængde, for at du kan få urterne til at afgive al deres grønne klorofyl i blenderen. Men den holder sig godt i køleskabet og kan bruges i andre salater og fiske- og skaldyrsretter. Server salaten som en forret eller en let frokost.

Sprængt tunge og hvid sovs er god dansk kost. Dog er tunge desværre røget af menuen i de fleste hjem, og den opbagte hvide sovs har fået mange konkurrenter. Her slår jeg et slag for begge dele – og sprængt, mør tunge er og bliver et formidabelt stykke kød.

Brislen, som er en kirtel, der findes hos kalve og andre pattedyr, er noget af det møreste og mest delikate, du kan sætte tænderne i. Har du stadig oplevelsen til gode, synes jeg, du skal smutte forbi din lokale slagter og bestille nogle med det samme! Og så skal du gøre sådan her!

Indmad kan virkelig skille vandene – enten elsker man lever, hjerter, brisler og nyrer – eller også er det det værste, man overhovedet kan komme i tanke om. I tilfældet med nyrer eksisterer der diverse urinale fordomme, og måske derfor er det ellers så gode stykke indmad ringeagtet, i hvert fald i Danmark (i Frankrig er det en helt anden sag, her sætter man ofte nyrer på de hjemlige spiseborde). Vi opfordrer bestemt til at følge skik - for nyrer smager altså fremragende.

Hjerter i flødesovs fortjener at blive sat på bordet noget mere. Her laves den med et pift af rønnebær – som nærmest findes vildt overalt i naturen, og som giver en rigtig fin letbitter og syrlig aroma fra sig ved tilberedning.

Rødkålen her er stadig genkendelig som en julerødkål med syre, let sødme og groftskåret, mør kål. Men den har et lidt mere rundt og markant udtryk med rødvinsdybde, rosmarinaroma og syrlige æbler. Den egner sig godt til flæskesteg i den magre ende eller stegt andebryst. Den er også et godt valg, hvis man vil undgå, at julemaden bliver for sød i det.

Når man alligevel har gang i det store kålsnitteri for at lave syltet og lun rødkål, er det oplagt at supplere med en frisk, knasende kålsalat. Den bidrager med noget af den lethed, man kan savne på julebordet. Brug de nødder, citrusfrugter og tørrede frugter, du har lyst til, og som måske er i juleforrådet i forvejen.

En grøn fortolkning af æbleflæsk, hvor jordskokker agerer sprødt flæsk, og gremolata giver karakter og friskhed – masser af smag uden julegris. Tilberedningen af jordskokker i tre stadier giver en både saftig, sprød og behageligt sej konsistens.

Der går muligvis en dag eller to efter julemiddagen, før appetitten er til solide måltider som det her – men så vil rester fra andesteg og flæskesteg kunne gøre lykke i en lasagne, hvor de næsten fungerer endnu bedre end det klassiske hakkede kød. Har du ikke den mængde kød, opskriften foreskriver, så supplér med kogte, grofthakkede røde bønner.

Rester af kamsteg, som er den magreste af flæskestegsudskæringerne, gør sig bedst kolde – og bliver her løftet af sprøde grøntsager og en både fyldig og frisk peberrodsdressing med limesaft, ingefær og fiskesauce. Princippet er det samme som i thailandsk oksekødssalat.

Medisterpølse smager muligvis endnu bedre efter anden tilberedning, skåret igennem på langs, sprødstegt og serveret på godt, ristet brød. En natmad eller snack af dem, man kan glæde sig lige så meget til i julen som til hovedmåltiderne.

Gratin parmentier er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout. Her lavet med rester fra andestegen. Det er en solid sag til, når appetitten er fuldt tilbage efter julemiddagen. Servér en sprød og frisk salat med en god syrlig dressing til og gerne et godt hvedebrød.

Inspirationen her er den japanske æggekage ”okonomiyaki”, som laves med grøntsager og grønsagsbouillon og toppes med forskellige saucer – og også er meget velegnet som opsamler af gode rester. Her lægger rester af stuvet grønlangkål en god smagsbund.

Bløde pandekager med sprøde grøntsager, krydderurter og asiatiske saucer er en virkelig god måde at bruge rester fra andestegen på. Serveringen er kinesisk inspireret og vil med stor sandsynlighed blive en ny juletradition, hvis du først kaster dig ud i det. Fyld pandekagerne ved bordet.

En sandwich, der trækker på et amerikansk barbecueunivers med lidt asiatiske smage – lidt henad af en pulled pork-sandwich – bare baseret på de gode rester fra andestegen. Hvis du har skind fra anden, så skal det steges sprødt og give knas til sandwichen.

Pasta med bønner er italiensk bondekost med simple, billige råvarer og masser af smag. På italiensk ville den hedde pasta e fagioli (den amerikaniserede ’pasta fasul’ har du måske hørt Dean Martin synge om). Vores version har to slags kål til at give lidt bid og modstand til tomater og bønner.

Her er et måltid, du muligvis ikke kommer til at lave en travl hverdagsaften. Men kaster du dig ud i det – f.eks. som et fælles projekt med venner eller familie – er belønningen flotte silkebløde ravioli, der smager af meget mere end noget, du kan købe dig til. Du kan godt rulle pastadej ud med en rullepind eller en vinflaske, men det er noget lettere med en pastamaskine.

Gnocchi er små spændstige puder af pasta lavet på kartoffelmos. De er nemme at lykkes med, og kartoffelstivelsen giver dem en helt særlig konsistens. Gnocchi er italiensk, men de findes i lokale varianter i mange europæiske lande fra Polen til Kroatien. Her bliver de serveret i en fyldig og intens sort bønnesauce. Sammen med de sorte trompetsvampe giver det retten er flot sortviolet farve.

Kejserhattene har et godt fast bid, og i forening med misoen, vinen, kålen og tempeh gør de det her til en fyldig og umamirig ret. Kålen kan laves i god tid og fryses.