Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Bæredygtighed og grøn omstilling er vigtige fokusområder i mange af landets kommuner, og i projektet ’Økologi og Madglæde’ hjælper Meyers Madhus de offentlige køkkener med at omsætte deres mål til konkrete handlinger og mere grønt på tallerknerne
Projektet Økologi & Madglæde har til formål at sikre en markant økologisk omlægning i offentlige køkkener, hvor klimavenlige kostråd, råvarekvalitet, velsmag og reduktion af madspild indgår i et samlet hele til gavn for miljø, medarbejdere og borgere.

Projektet kan understøtte offentlige køkkener med kompetenceløft af medarbejderne, rådgivning og sparring samt kurser. Der bliver taget både store og små greb i brug for at nå i mål. Første skridt er en indkøbsanalyse, hvor de gastronomiske rådgivere retter et skarpt blik på køkkenets samlede fødevareindkøb og ud fra analysen kommer med konkrete bud på, hvor der kan skrues for at opnå mere økologi indenfor det samme budget. Herfra starter et forløb op med 1-til-1 sparring i køkkenet, madkurser og kompetenceløft og inspirationsbesøg til f.eks. økologiske landbrug og producenter.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, finansieret af NextGenerationEU
“ Vi går datadrevet til værks og tilbyder køkkenerne løbende indkøbsanalyser hen over året. Samtidig tilbyder vi køkkenmedarbejderne kulinarisk inspiration, så de bliver understøttet i arbejdet med bl.a. flere bælgfrugter, mindre kød, flere grøntsager og mere mad lavet fra bunden og gerne i sæson
Vil du vide mere om, hvordan I bliver en del af ’Økologi og Madglæde’, så kontakt projektchef i Meyers Madhus, Emma Ter-Borch, på mail [email protected] eller mobil 61 66 27 17 - og del meget gerne opslaget med relevante personer i dit netværk.

• ’Økologi og Madglæde’ er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrugs køkkenomstillingspulje. Indsatsen løb i hele 2024 og 2025, og vi er i fuld gang med en ny omgang køkkener i 2026.
• I 2026 rådgiver vi køkkener og institutioner fra følgende kommuner: Sønderborg, Kolding, Odsherred, Ishøj, Solrød, Hillerød og Fredensborg.
• Der sættes mål om at højne økologiprocenten i køkkenernes indkøb i samtlige køkkener og om certificering af køkkenerne med Det Økologiske Spisemærke fra bronze til guld.
• I 2027 er der igen mulighed for at søge midler til bæredygtig og økologisk omlægning, og deadline for ansøgningsrunden er d. 28. september 2026. Kontakt udviklingschef i Meyers Madhus, Emma Ter-Borch på [email protected], hvis I vil høre mere.
• Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrugs køkkenomstillingspulje, finansieret af NextGenerationEU
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.