Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Oktober er efterår for alvor. Lyset er lavere, luften skarpere, og køkkenet flytter sig helt ind. Det er her, vi for alvor begynder at lave mad, der varmer – ikke bare i kroppen, men også i rytmen omkring måltidet. Råvarerne er ikke længere spæde eller på vej. De er færdige. Trukket op af jorden, plukket i deres fulde modenhed og klar til at blive brugt – ikke kun friske, men også tilberedt, gemt og forædlet. Det er nu, vi skruer op for gryden, ovnen og tiden. Vi har samlet gode bud på, hvordan du får oktober helt ind på middagsbordet. Læs med nedenfor.
Vi kan få det meste hele året, men det betyder ikke, at det smager, som det skal.
Når råvarer får lov at modne færdigt i deres egen rytme og blive høstet, når de faktisk er klar, kan du smage forskellen.
Samtidig følger der ofte et lavere klimaaftryk og mindre transport med.
Her er fem gode grunde til at spise efter sæsonen:
I oktober er der ikke længere noget, der balancerer mellem let og tungt.
Nu er det de dybe smage, der tager over. Det, der har vokset hele sommeren, er nu klar til at blive brugt – og tilberedt med varme, tid og omhu.

Fire råvarer, der for alvor markerer oktober:
Gulerødder, rødbeder, knoldselleri og jordskokker fylder nu køkkenet.
De er tætte, sødmefulde og fulde af struktur. Bag dem længe i ovnen, så sukkeret karamelliserer, eller lad dem indgå i supper og gryderetter, hvor de giver både fylde og dybde.
Kål er i sæson – og i sit es.
Hvidkål, rødkål, grønkål og savoykål bringer både bitterhed, sødme og bid. De kan tage imod både lang tilberedning og kraftige smagsgivere.
Snit dem fint, braisér dem, eller lad dem blive bløde i gryden. Kål er rygraden i det nordiske efterårskøkken.
Husk, at kål regnes for at være den ældste kendte grøntsag og oldtidens ’kålgårde’ fortæller os sågar, at de spændstige kål har holdt os i live i mere end 1000 år.
Læs mere om kålSvampene er stadig her, men nu med endnu mere intensitet.
Steg dem hårdt, så væsken fordamper og smagen samler sig. De tilfører umami og dybde – og kan bære en ret næsten alene.
Græskar er oktober i én råvare. Blødt, let sødligt og med en tekstur, der egner sig til alt fra supper til bagte retter. Det alsidige, smukke græskar, der findes i alverdens former og farver, og som lyser løvfaldet op, når det ligger der i haven. Lad græskarret spille hovedrollen i din madlavning fra nu af og de næste mange måneder frem.
Bag det, mos det, eller lad det indgå i retter, hvor det kan samle og runde smagene.
“ Nok forbinder mange græskarret med Halloween, hvor græskarret udhules, får ansigter og agerer lanterner i folks haver, men græskarret er meget mere end det. Det kan syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser.
Læs mere om græskarI oktober er mange råvarer på deres højeste i tørstof og energiindhold.
Efter en hel sæson med vækst har planterne lagret sukker, stivelse og næringsstoffer i rødder, knolde og blade. Det giver råvarer med større smagsintensitet og bedre egenskaber til tilberedning.
Det er derfor, rodfrugter karamelliserer dybere, kål bliver sødere ved varme, og græskar får en rundere smag, når det bages.
For dig i køkkenet betyder det:
Jo mere du arbejder med varme og tid – desto mere får du igen.
I oktober er det ikke kun råvarerne, der ændrer sig – det gør måden, vi laver mad på.
Vi begynder at arbejde med tid. Retter får lov at simre. Grøntsager får farve. Smagene får lov at samle sig og udvikle sig undervejs.
Det handler ikke om at gøre det mere kompliceret. Det handler om at give råvarerne det, de har brug for.
For det er først her – i mødet med varme, fedme og tid – at efterårets køkken for alvor folder sig ud.
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.