Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Meyers produkter forhandles i udvalgte Coop forretninger, Meny, Nemlig.com og Wolt.

Vores produkter har gennem de sidste 25 år vist veje til større velsmag. Produkterne omfatter en bred vifte af special- og dagligvarer. Omdrejningspunktet for alle produkterne er gode råvarer, kærlighed til madhåndværket og velsmagen. Vi aspirerer mod, at produkterne skal inspirere i køkkenet og skabe bedre mad -og måltidsoplevelser for alle. Vores ønske er at skabe innovative og forædlede produkter, baseret på traditionelt håndværk. Vi gør en indsats for at mestre hele værdikæden i vores produkter - fra idé til produkt. Klik ind på produkterne i oversigten herunder og find mere information og inspiration.
Vælg kategori(er)
Pesto og spreads
Vores version af spicy hummus er lavet på danske flækærter af stor velsmag og solsikkekerner. Den cremede hummus er smagt til med umamispækkede soltørrede tomater og chili, der giver hummussen en skøn, let varme. Nyd den som dyppelse til grønt og kød, til al slags brød, i en sandwich, eller server den som et lækkert tilbehør til dine yndlingssalater.

Pesto og spreads
Den klassiske basilikumspesto med et twist. I vores version er der tilføjet solsikkekerner, som bidrager med fedme og en cremet konsistens. Pestoen er tilsmagt med ramsløg, der af naturlige årsager kaldes det nordiske hvidløg. Brug pestoen på brød, til tapasbordet eller hjemmelavet bruschetta. Du kan også vende dine tilberedte kartofler, pasta eller grøntsager i pestoen. Eller bruge den som dressing på friske salater. Du kan også få inspiration til, hvordan du kan bruges vores basilikumspesto her.

Pesto og spreads
Meyers hummus tager afsæt i vores egne himmelstrøg, da den er lavet på danske flækærter og solsikkekerner. Den cremede hummus er smagt til med hvidløg, tahin og æblecidereddike og har en mild og frisk smag. Serveringsforslag: Hummussen er skøn på et godt stykke brød, som dyppelse til grøntsagsstave, som snack, i sandwich og ikke mindst i pitabrød.

Pesto og spreads
Meyers peberfrugtpesto er lavet af grillede peberfrugter og solsikkekerner. Den er smagt til med hvidløg, æblecidereddike og røget paprika, hvilket giver en let røget og sødmefuld pesto med masser af smag. Serveringsforslag: Pestoen er skøn som tapenade, dip og dressing på tapasbordet. Men prøv den også vendt sammen med kogte kartofler til grillmaden, slyng den med frisk pasta, eller brug den som en kold sauce til et godt stykke brød eller i din sandwich.

Pesto og spreads
Vores nordiske svar på italienernes elskede pesto. Bredbladet persille hakket med solsikkekerner og tilsmagt med æblecidereddike. Persillen giver en frisk, grøn urtesmag, som spiller glimrende sammen med syren fra æbleeddiken og nøddenoterne fra kernerne. Vidste du at den klassiske italienske pesto, som de fleste af os kender og elsker, er lavet af basilikum, hvidløg, pinjekerner, olivenolie og ost? Vores pesto er på en måde en nordisk hyldest, da vi har skiftet basilikum, pinjekerner og olivenolie ud med persille, solsikkekerner og rapsolie og tilføjet lidt æblecidereddike. Prøv vores persillepesto, som en del af en snackservering, vend den med kogte kartofler, i pastaretter, varme retter, i sandwich, på ristet brød, som dip eller til en omelet.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.