Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Meyers produkter forhandles i udvalgte Coop forretninger, Meny, Nemlig.com og Wolt.

Vores produkter har gennem de sidste 25 år vist veje til større velsmag. Produkterne omfatter en bred vifte af special- og dagligvarer. Omdrejningspunktet for alle produkterne er gode råvarer, kærlighed til madhåndværket og velsmagen. Vi aspirerer mod, at produkterne skal inspirere i køkkenet og skabe bedre mad -og måltidsoplevelser for alle. Vores ønske er at skabe innovative og forædlede produkter, baseret på traditionelt håndværk. Vi gør en indsats for at mestre hele værdikæden i vores produkter - fra idé til produkt. Klik ind på produkterne i oversigten herunder og find mere information og inspiration.
Vælg kategori(er)
Brødblandinger
Godt mel er udgangspunktet for et godt brød. Vi har blandet vores stenformalede fuldkornsølandshvedemel med hvedemel, tørsurdej og salt. Ølandshvede stammer oprindeligt fra Øland i Sverige. Brød af ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen, og det høje indhold af protein og gluten giver mulighed for deje med stor elasticitet og brød, der holder sig saftigt længe. Det eneste du skal tilsætte er lidt gær og vand - og så væbne dig med tålmodighed, til dejen er hævet for at få et rigtig godt brød.

Eddike, Gastrik & Sirup
En frisk sirup af rabarber og blommer. Økologiske blommer fra Fejø giver dybde, mens danske rabarber løfter med syrlig friskhed. Brug siruppen på grød, i desserter - eller som overraskende makker til ost.

Eddike, Gastrik & Sirup
Karamelliseret eddikesirup af økologiske æbler fra Fejø. Sødmefuld og syrlig, frugtig med et strejf af bitterhed fra karamelliseringen. Genial i tilsmagningen af saucer, men også til glacering af grøntsager og marinader.

Eddike, Gastrik & Sirup
Sødmefuld sirup kogt ind på økologiske æbler fra Fejø. Frugtig, rund og fyldig – oplagt til pandekager, skyr og ost, men også en genvej til karakter i det salte køkken.

Eddike, Gastrik & Sirup
Traditionelt brygget eddike af økologiske æbler, der først mostes og gæres til cider for dernæst at blive fermenteret til eddike. Det giver en fyldig, tør og frugtig smagsgiver, der kan justere det syrlige i alt fra dressinger, marinader og gryder med mad.

Småkagedej
Ikke mange eksotiske krydderier smager og dufter så skønt som ingefær. Vi har fyldt vores småkagedej med den karakterfulde rod i selskab med mandler, nelliker og masser af smør.

Småkagedej
En karakterfuld småkagedej med varme krydderier som nellike, allehånde og kanel. Masser af smør, mørk sirup, brun farin, hakkede mandler og appelsinskal fuldender vores brunkageopskrift.
Småkagedej
Småkagedej lavet på Meyers egen vaniljekranseopskrift med smør og knust mandelmel. Vi har rullet dejen for lethedens skyld. Kagerne kan også toppes med kanelsukker og mandler.
Marmelader
Med 62% appelsin En frisk marmelade med den rene smag af solmodne økologiske appelsiner og en perfekt balance mellem bitterhed og sødme. Prøv den på ristet brød en søndag morgen eller som ledsager til bløde og cremede ostetyper.

Marmelader
Med 60% økologiske solbær. De økologiske solbær i denne marmelade komplimenteres af et krydret strejf af kardemomme. Prøv marmeladen på hjemmebagt brød, i desserter eller på klassiske pandekager.

Marmelader
Med 40% jordbær og 20% rabarber. Vores smagfulde jordbær-rabarbermarmelade har en skøn balance mellem sødme og syre. Marmeladen er oplagt at spise på det gode brød, i lagkager, på pandekager, i sommerens vaniljeis eller som tilbehør til vinterens æbleskiver.

Mel
Durum er en hård hvedesort med et højt glutenindhold, der kan binde meget vand. Durum kræver mange solskinstimer og er derfor traditionelt dyrket under sydlige himmelstrøg. Men på den danske solskinsø Bornholm har de det hele: Sol og durum med gode bageegenskaber. Brug denne fuldkornsdurumhvede som supplement til hvedemel, og få et brød med en mere fyldig smag, fin gylden farve og en rustik skorpe.
Mel
God glutenkvalitet er en forudsætning for en elastisk dej, der bager velsmagende brød med god struktur. For at opnå den bedste kvalitet bruger vi forskellige hvedesorter, der supplerer hinanden. Du kan bage udelukkende med hvedemel, men vi anbefaler at blande med f.eks. et fuldkornsmel eller ølandshvedemel. Med sin gode glutenkvalitet giver dette hvedemel en spændstig og elastisk dej, der bager luftigt brød og virkeligt gode kager. Melet er generelt også godt i madlavning.

Mel
Ølandshvede er fra Øland i Sverige og er en af de få oprindelige hvedetyper, der har fulgt klima og mennesker i Norden tilbage fra tidernes morgen. Brød bagt med ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen, som gør krummen let genkendelig. Det høje indhold af protein og gluten skaber en saftig dej med stor elasticitet. Dette ølandshvedemel er stenformalet og derfor lidt grovere end det finsigtede ølandshvedemel (1 kg). Det er velegnet til at bage saftige brød, der hæver i kurv eller form eller fritstående brød og boller af lidt fastere deje.
Mel
Ølandshvede er fra Øland i Sverige og er en af de få oprindelige hvedetyper, der har fulgt klima og mennesker i Norden tilbage fra tidernes morgen. Brød bagt med ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen, som gør krummen let genkendelig. Det høje indhold af protein og gluten skaber en saftig dej med stor elasticitet. Dette ølandshvedemel er sigtet og er velegnet til at bage saftige brød, der hæver i kurv eller form eller fritstående brød og boller af lidt fastere deje.
Mel
Bag kraftige og saftige fuldkornsbrød af dette mel. Fuldkornsmelet egner sig godt til at blande med lettere meltyper, hvor ølandshveden bidrager med sin fine smag og gode bageegenskaber. Stenformalet mel er længere tid om at optage væske end fint hvedemel. Byt halvdelen af fuldkornsmelet ud med ølandshvedemel eller almindeligt hvedemel, så får du et lettere, men fortsat groft brød med stor kornsmag.
Mel
Vores rugmel er et fuldkornsmel, der er malet på stenkværn. Intet er sigtet fra. Vi bruger forskellige rugsorter for at opnå̊ det bedste udgangspunkt for dit brød. Rugbrød bagt af fuldkornsmel har mange gode egenskaber. Det er sundt, velsmagende og holder sig godt og saftigt længe. Perfekt til et godt rugbrød eller som smags- og strukturgiver til et lysere og lettere brød. Stenformalet fuldkornsmel er for øvrigt længere tid om at optage væsken end traditionelt rugmel.
Mel
Hele økologiske hvedekerner kan både bruges kogte i brød og som tilbehør til aftensmaden i stedet for ris og pasta og i kornrisotto - på dansk, grød. Hvedekerner i brød: Kog hvedekernerne i 40 minutter i letsaltet vand. Si overskydende væske fra, og lad kernerne køle helt af. Lav en brøddej, som du plejer, og vend forsigtigt hvedekernerne i den færdigæltede dej. Rør den igennem, til kernerne er jævnt fordelt.
Brød og søde sager
4 stk økologiske croissanter. Rullet med smør i masser af lag, som giver et sprødt ydre og et saftigt bid. Vores croissanter er rullet med dansk smør og bagt med surdej for at skabe balance mellem syre og sødme. Lagene er porøse og sprøde og det giver det klassiske smørfyldte bid, som en rigtig croissant bør have.

Brød og søde sager
4 stk økologiske tebirkes. Klassisk wienerbrødsdej i lag på lag, fyldt med marcipanremonce og toppet med blå birkes Vores tebirkes er rullet af en wienerbrødsdej med dansk smør i tynde lag, der giver en sprød og luftig tebirkes. Dejen fyldes med en sød remonce rørt af marcipan, smør og sukker. Gavmildt drysset med blå birkes på toppen.

Brød og søde sager
Koldhævet, økologisk flute bagt med surdej og stenformalet ølandshvede. Vores økologiske ølandsflute er koldhævet natten over og bagt med surdej og ølandshvedemel. Det giver et klassisk flute med en sprød skorpe og en sej krumme.

Brød og søde sager
4 stk koldhævede, økologiske boller bagt med surdej og stenformalet ølandshvede. Vores boller er bagt med surdej og koldhævet natten over. Vi bager med økologisk mel, der har gode bageevner og giver bollerne en sprød skorpe og en saftig og smagfuld krumme. Økologisk korn er mere næringsrigt og er dyrket med omtanke for natur og miljø. Når vi bager med økologisk mel, undgår vi mødet med sprøjtemidler, der tilgodeser renere grundvand og naturen omkring os.

Brød og søde sager
4 stk koldhævede, økologiske boller bagt med surdej og gavmildt strøet med blå birkes. Vores boller er bagt med surdej og koldhævet natten over. Vi bager med økologisk mel, der har gode bageevner og giver bollerne en sprød skorpe og en saftig og smagfuld krumme. Økologisk korn er mere næringsrigt og er dyrket med omtanke for natur og miljø. Når vi bager med økologisk mel, undgår vi mødet med sprøjtemidler, der tilgodeser renere grundvand og naturen omkring os.

Brød og søde sager
4 stk koldhævede, økologiske kerneboller bagt med surdej og gavmildt strøet med ristet sesam. Vores boller er bagt med surdej og koldhævet natten over. Vi bager med økologisk mel, der har gode bageevner og giver bollerne en sprød skorpe og en saftig og smagfuld krumme. Økologisk korn er mere næringsrigt og er dyrket med omtanke for natur og miljø. Når vi bager med økologisk mel, undgår vi mødet med sprøjtemidler, der tilgodeser renere grundvand og naturen omkring os.

Bælgfrugter
Comfort food på dåse! Prøv vores økologiske baked beans med hvide bønner fra Øland på et stykke smørristet brød med et spejlæg og et par dråber hotsauce, eller brug dem som grundlag for simreretter og andet skønt tilbehør.

Bælgfrugter
Vores smagfulde blanding af økologiske bønner fra Øland – både hvide og brune bønner samt kidneybønner. Blandingen er perfekt som udgangspunkt for et utal af måltidssalater, men også i gryderetter, hvor bønnerne giver farvespil, fylde og mæthed.

Bælgfrugter
Vores økologiske Siriusærter er dyrket på Nordvestsjælland i Danmark. Siriusærter har en fin ærtesmag og god kogefasthed med en tilpas tynd skal og et cremet indre. Ærterne er oplagt i stort set alle de sammenhænge, hvor kikærten traditionelt er i brug, fx hummus og salater.

Bælgfrugter
Vores økologiske kidneybønner fra Øland har en fin og fyldig bønnesmag og en glimrende evne til at optage smag fra andre smagsgivere. Bønner er generelt gode i latinamerikanske retter; prøv dem fx i en chili sin carne, som bønnepuré til sprøde tortillas eller i en wrap.

Bælgfrugter
Vores økologiske sorte bønner fra Øland i Sverige har en delikat smag og tynd skal, der gør dem yderst anvendelige i fyldige måltidssalater, som både grov eller fin bønnepuré, eller i mere smagspakkede simreretter.

Bælgfrugter
Vores økologiske, hvide bønner fra Øland i Sverige er en mild og cremet bønne, der er god som cremet spread, smags- og konsistensgiver i simreretter, eller som selvstændigt varmt indslag vendt med en smule revet hård ost og bagte grøntsager.

Pesto og spreads
Vores version af spicy hummus er lavet på danske flækærter af stor velsmag og solsikkekerner. Den cremede hummus er smagt til med umamispækkede soltørrede tomater og chili, der giver hummussen en skøn, let varme. Nyd den som dyppelse til grønt og kød, til al slags brød, i en sandwich, eller server den som et lækkert tilbehør til dine yndlingssalater.

Vores Tomat & Chili Pesto har en intens tomatsmag og en stærk tomatprofil. Vi har skruet op for smagen af de soltørrede tomater, og pestoen har fået et spark chili, der giver en skøn varme, men samtidig ikke overdøver tomatens intensitet. Grana Padano-ost og solsikkekerner runder pestoen af og giver en cremet konsistens. Pestoen er en ideel følgesvend til brandvarm pasta, til bælgfrugter eller i din salat, på ristet brød eller som dip til sprøde eller bagte grøntsager. Få inspiration til, hvordan du kan bruge pestoen her.

Pesto og spreads
Den klassiske basilikumspesto med et twist. I vores version er der tilføjet solsikkekerner, som bidrager med fedme og en cremet konsistens. Pestoen er tilsmagt med ramsløg, der af naturlige årsager kaldes det nordiske hvidløg. Brug pestoen på brød, til tapasbordet eller hjemmelavet bruschetta. Du kan også vende dine tilberedte kartofler, pasta eller grøntsager i pestoen. Eller bruge den som dressing på friske salater. Du kan også få inspiration til, hvordan du kan bruges vores basilikumspesto her.

Pesto og spreads
Meyers hummus tager afsæt i vores egne himmelstrøg, da den er lavet på danske flækærter og solsikkekerner. Den cremede hummus er smagt til med hvidløg, tahin og æblecidereddike og har en mild og frisk smag. Serveringsforslag: Hummussen er skøn på et godt stykke brød, som dyppelse til grøntsagsstave, som snack, i sandwich og ikke mindst i pitabrød.

Pesto og spreads
Meyers peberfrugtpesto er lavet af grillede peberfrugter og solsikkekerner. Den er smagt til med hvidløg, æblecidereddike og røget paprika, hvilket giver en let røget og sødmefuld pesto med masser af smag. Serveringsforslag: Pestoen er skøn som tapenade, dip og dressing på tapasbordet. Men prøv den også vendt sammen med kogte kartofler til grillmaden, slyng den med frisk pasta, eller brug den som en kold sauce til et godt stykke brød eller i din sandwich.

Pesto og spreads
Vores nordiske svar på italienernes elskede pesto. Bredbladet persille hakket med solsikkekerner og tilsmagt med æblecidereddike. Persillen giver en frisk, grøn urtesmag, som spiller glimrende sammen med syren fra æbleeddiken og nøddenoterne fra kernerne. Vidste du at den klassiske italienske pesto, som de fleste af os kender og elsker, er lavet af basilikum, hvidløg, pinjekerner, olivenolie og ost? Vores pesto er på en måde en nordisk hyldest, da vi har skiftet basilikum, pinjekerner og olivenolie ud med persille, solsikkekerner og rapsolie og tilføjet lidt æblecidereddike. Prøv vores persillepesto, som en del af en snackservering, vend den med kogte kartofler, i pastaretter, varme retter, i sandwich, på ristet brød, som dip eller til en omelet.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.