Pizzaen er et godt eksempel på, at man med få ingredienser kan variere i det uendelige, når først man har styr på bunde, bagning og et par grundprincipper for at komponere en velsmagende pizza. Det og lidt til lærer du på dette kursus, hvor vi bager lækre pizzaer med gode ingredienser.
På kurset arbejder I sammen to og to om at forme dej, vælge fyld og bage jeres egne pizzaer, så I får mulighed for at prøve kræfter med hele processen fra dej til færdig pizza.
Pizza kan nydes året rundt, derfor tilpasser vi pizzakurset til årstiden. Fra marts til oktober bager vi udendørs i vores brændefyrede stenovne, mens vi fra november til februar rykker indenfor og bruger elektriske pizzaovne. Begge ovne giver gode betingelser for at bage sprøde og velsmagende pizzaer.
Kurset egner sig til både børn og voksne.
Hvad lærer du?
Dejføring som en ægte pizzaiolo
Vi starter med dejen og de ingredienser og den håndtering, der giver en smidig pizzadej; en dej, der både smager af noget og kan rulles helt tyndt ud, så kanterne kan bages sprøde.
Den rigtige sauce
Vi viser, hvordan du laver en enkel, lækker grundtomatsauce, der fungerer optimalt på pizza.
Komposition og bagning
Vi giver tips til sammensætninger, og du får også mulighed for at ’freestyle’, inden vi bager vores kreationer ved de magiske +300°.
Tips til hjemmebagning
Vi gennemgår selvfølgelig også, hvordan du derhjemme bedst kan nærme dig den bagning, som er mulig i en rigtig pizzaovn.
Hvad får du?
Under kurset
Din egen pizza, som afrunding på kurset
Udvalgte vine, øl fra Brøl, kaffe fra Coffee Collective og te, gennem hele kurset
Undervisning fra en erfaren kok
Omsorg fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om madlavningen og nyde oplevelsen fuldt ud
Med hjem
Dit helt eget Meyers-forklæde
En pizza med hjem, som du selv har lavet
Hæfte med opskrifter og teknikker, så du kan fortsætte i dit eget køkken
Ofte stillede spørgsmål
Skal det væreen gave?
Et elektronisk gavekort til Meyers Madhus gælder i 3 år og kan bruges på et hvilket som helst madkursus. Modtageren vælger selv dato, så du behøver ikke ramme kalenderen rigtigt.